Det er små 2 år siden, Yde & Co startede med store ord om at vælge det menneskelige match mellem virksomhed og kandidat som sit idegrundlag.

Der er noget der tyder på at vores kunder er godt tilfredse. Supana’s (virksomhedernes TrustPilot) analyse indenfor ”Rekruttering af medarbejdere, specialister og ledere” siger det på en anden måde. Her er kundernes dom over branchen som helhed og de enkelte virksomheder i særdeleshed.

Lad os sige det med det samme. Sidste år var vi det nye, friske og ubeskrevne. I år er der noget at sammenligne med, og ikke alt er lige godt:

  • Leverandørperformance eller vores evne til at levere høj kvalitet og professionel rådgivning. Her scorer vi 9,2 ud af 10 mulige. Det ville vi være glade for, hvis ikke den lå på 9,3 sidste år. Men vi ligger stadig i spidsen i forhold til de andre topscorere. Den nærmeste klarer 9,1.
  • Kundeloyalitet eller NPS, som det hedder i analysen, viser sandsynligheden for, at kunderne dels vil vende tilbage og dels anbefale leverandøren til andre. Skalaen går til 100. Vores score ligger på 89%. Eller sagt med andre ord: 89% af vore kunder taler så pænt om os, at de kan betragtes som ambassadører. Det er rigtig flot, kun 1 i toppen klarer sig bedre. Men for os er det en lille nedgang en lille nedgang. Sidste år hed 90%.

Der måles på mange andre områder, og trods de 2 små katastrofer havner vi totalt på plads nr. 4 mod sidste års plads nr. 12. Af over 160 virksomheder.

Efter knapt 2 år på markedet kan 4.-pladsen godt kalde på et glas champagne. Men kun ét. Vi har stadig 3 trin til toppen.

(Vil du se den samlede analyse, findes den på www.supana.dk)