Hvis du har holdt en jobsamtale, så ved du, at det kan være ret kompliceret. Og hvis du skal gøre det fejlfrit, så skal du vide en del om både forskning og teori inden for interviewteknik. Én enkelt fejl kan gøre forskellen på, om du vælger den rette eller forkerte til jobbet.

Den ene fejl kan nemlig ændre dit billede af jobsøgeren, og den kan ændre jobsøgerens opfattelse af dig og virksomheden. Ofte er det minimaler, som gør, om du vælger den ene frem for den anden, og om jobsøgeren overhovedet har lyst til at etablere et samarbejde. Jobsamtalen er altså både svær og super vigtig.
Vi har selv hjulpet virksomheder med deres interviewteknik i mange år, og vi ser særligt 3 fælder, som mange hopper i.
Heldigvis er det ret simpelt at undgå dem, hvis bare du kender til dem. Når du har læst vores indlæg, garanterer vi dig, at du fremover vil kunne danse let og elegant udenom de 3 fælder og dermed øge muligheden markant for at rekruttere med succes.

DU SPØRGER UDEN AT KENDE FORMÅLET MED SPØRGSMÅLET

Når du forbereder dit interview, så er det ikke helt nok bare at sætte dig ned en halv time inden samtalen og skrive en række spørgsmål ned i din notesbog, som du i øjeblikket mener er relevant i forhold til den ledige stilling. Eller at skyde fra hoften med tilfældige spørgsmål under interviewet, fordi du gerne vil holde samtalen kørende.
Det kræver derimod lidt struktureret forarbejde.
For hvis ikke du har et klart formål med hvert eneste spørgsmål, du stiller under interviewet, så risikerer du at spilde dyrebar tid, skabe forvirring og dræbe den røde tråd i samtalen.
Du kan nu på baggrund af din profilbeskrivelse forberede knivskarpe interviewspørgsmål med et soleklart formål. Måske finder du i jobanalysen frem til, at kandidaten hovedsageligt skal arbejde selvstændigt med sine opgaver. Og så er det jo overflødigt at bruge tid på at spørge ind til og teste kandidatens samarbejdsevner. Husk på, at samtalen formentligt kun varer en times tid, og i det tidsrum skal du nå at afdække alle relevante aspekter af kandidatens person og faglighed i forhold til jobbet.
Det tager tid. Så brug tiden ordentligt.

DU SPØRGER KUN PÅ ADFÆRDSNIVEAU OG KOMMER IKKE IND TIL ”KERNEN”

Husker du så at stoppe op og spørge dybere ind til kernen af kandidatens adfærd og motivation? Jeg oplever nemlig tit det modsatte. Ofte accepterer intervieweren det overfladiske svar, fordi han/hun gerne vil hurtigt videre i teksten. Og det er den slags forhastelser, der kan lede til forkerte antagelser og fejlansættelser.
I det her eksempel er du nødt til at vide, hvad kandidaten bliver motiveret af og hvorfor. Er det store eller små projekter? Er det selvstændige eller teambaserede projekter? Er det projektledelse eller de enkelte delopgaver?
Du skal helt ind til kernen af, hvad der driver kandidaten og hvorfor. Og det gør du ved at spørge i dybden og bede om konkrete eksempler.
Ofte er det også en god ide at vende kandidatens svar 180 grader. For hvordan reagerer medarbejderen, hvis ikke han/hun har tiden til at fordybe sig – kan personen arbejde med stramme deadlines og få ting ud over rampen? Og hvad hvis han/hun ikke får lov til at følge sit projekt til dørs – kan han/hun acceptere at skulle videregive ansvaret til en anden og omstille sig til noget nyt?
Spørg ind til det.
Og hvis du ikke føler, at du fik spurgt nok ind til et bestemt område, fordi samtalen tog en anden drejning, så lav en lille notits til dig selv og vend tilbage til det senere.

DU TOLKER PÅ KANDIDATENS SVAR – UDEN AT FÅ DET BEKRÆFTET

Hele dit formål med jobsamtalen er, at du skal have den rigtige opfattelse af kandidatens profil – uden misforståelser og gætterier. Det går selvfølgelig begge veje, så det samme gælder den jobsøgende.
Når jeg selv holder jobsamtaler for mine kunder, har jeg altid fokus på at få selv de mindste usikkerheder bekræftet. Jeg skal nemlig kunne videregive informationerne til mine kunder uden den mindste tvivl.
Tolkning og indforståethed er altså et ’no go’.
Derfor – selv om man så ofte hører, at åbne spørgsmål (HV-spørgsmål) er vejen til succes, når du interviewer – så er en vigtig del af god interviewteknik også at kunne anvende konkluderende og lukkede spørgsmål, når du har behov for afklaring og bekræftelse:
Det er en rigtig effektiv teknik, som jeg vil råde dig til at gøre til en vane. Så vil du nemlig kunne forlade interviewrummet med ro i maven og en sikkerhed om, at kandidaten sagde [xxx], du fik det bekræftet og derfor ved du, at det forholder sig sådan.
Kandidaten rystede med det samme på hovedet og understregede, at der var tale om et halvt års fuldtidsarbejde og 2½ års deltidsarbejde ved siden af erhvervsstudiet, og det var jo særdeles vigtig information for mig som interviewer.
Brug derfor konkluderende spørgsmål, så undgår du at tolke og drage forkerte konklusioner på ting, som kan være afgørende for, om I ansætter personen eller ej.

Det var de tre fælder, som du nu kan skrive dig bag øret og hoppe let og elegant udenom, næste gang du interviewer:

1. Kend formålet med hvert eneste spørgsmål
2. Få spurgt helt ind til kernen af, hvad der driver kandidatens adfærd
3. Anvend konkluderende spørgsmål og undgå at tolke på kandidatens svar og drage tvivlsomme konklusioner