Real Data A/S

Real Data har i mere end 30 år udelukkende beskæftiget sig med løsninger til Workforce Management (herunder bl.a. tidsregistrering, fraværsregistrering, planlægning mv.) samt adgangskontrol og sikkerhed til større danske virksomheder og organisationer. Real Data har kontor i charmerende lokaler i Hørsholm.

Virksomhedens løsninger er baserede på produkterne fra den tyske koncern, primion Group, hvis erfaringsgrundlag er baseret på mere end 5.000 installationer, med mere end 1,5 millioner daglige brugere, hos større virksomheder og organisationer verden over primion Group er i dag repræsenteret i 17 europæiske lande samt flere andre lande verden over.

Salgskonsulent

Trives du med en dagligdag med en stor grad af frihed under ansvar, selvstændighed og mulighed for at prioritere egne indsatser? Drives du af, og sætter du en ære i, at opbygge relationer og lønsomme kundeforhold? Vil du være en del af en IT-virksomhed med store ambitioner? Vi har brug for dig, som kan afsætte flere produkter og styrke vores position på det danske marked!

Om jobbet:

Som Salgskonsulent refererer du til virksomhedens Commercial Manager.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Sambesøg hos eksisterende kunder med Commercial Manager.
  • Identificere kundeemner inden for de målgrupper, der defineres i virksomhedens forretningsplan.
  • Selvstændig kontakt og indledende møder med kundeemner.
  • Mødebooking
  • Opbygning af egen kundeportefølje.
  • Opfølgning og mersalg til eksisterende kunder.

 Din profil:

Du er en udadvendt og dygtig kommerciel profil, som forstår sig på løsningssalg, der ofte kan være komplekst, samt den gode og lange kunderelation. Hvis du har erfaring med salg af HR- og sikkerhedsløsninger er det en fordel men ikke et krav. Du er en dygtig og skarp kommunikativ formidler med interesse for løsningssalg. Du trives med en afvekslende hverdag, hvor du selv planlægger dine aktioner sammen med Commercial Manager. Du søger ansvar og føler dig hjemme i en central rolle med store forventninger.

 Vi forventer, at du:

  • Er udadvendt og Initiativrig.
  • Er dygtig til at prioritere og strukturere dine arbejdsopgaver.
  • Kan formidle komplekse tekniske løsninger til potentielle kunder.
  • Har stor erfaring med B2B salg af tekniske produkter.
  • Har kørekort og egen bil.
  • Behersker ubesværet dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder:

Grundig introduktion til virksomhedens produkter. En flad organisationsstruktur. Korte beslutningsveje, en uformel omgangstone og et særdeles godt sammenhold. Du vil få et selvstændigt job med masser af ansvar, indflydelse, udfordringer og muligheder. Vi tilbyder løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Er du vores nye Salgskonsulent?

Konsulentvirksomheden Yde & Co varetager rekrutteringsprocessen for Real Data A/S. Finder du ovenstående stilling ligeså spændende som os og er du klar til nye udfordringer, er du velkommen til at sende CV og en motiveret ansøgning mrk. ”Salgskonsulent – Real Data” på mail til job@yde-co.dk For yderligere information kontakt konsulent Jens Yde på 82304076.