For et lille år siden gik startede Yde & Co med store ord om at vælge det menneskelige match mellem virksomhed og kandidat som sit idegrundlag. Nu er det første år snart gået. Vi har holdt fast ved ideen, men hvad synes markedet?

Det fik vi at vide forleden, da Supanas 2017 analyse indenfor ”Rekruttering af medarbejdere, specialister og ledere” blev offentliggjort. Supana er virksomhedernes TrustPilot for konsulentydelser. Så denne rapport er kundernes dom over branchen som helhed og de enkelte virksomheder i særdeleshed. Her er et par pluk i det, der handler om os.:

  • Leverandørperformance. Det er leverandørens (vores) evne til at levere høj kvalitet og professionel rådgivning. Her scorer vi 9,3 ud af 10 mulige. Den nærmeste af de andre på topscorere ligger på 8,9.
  • Det er en vurdering af kundeloyalitet og sandsynligheden for, at kunderne vil anbefale leverandøren til andre. Skalaen går til 100. Vores score ligger på 90 rent. Eller sagt med andre ord: 90% af vore kunder er også vores ambassadører.
  • Og på spørgsmålet om de ansatte kandidater så rent faktisk lever op til forventningerne, ligger vi meget tæt på et 10-tal.

Så jo. Det ser ud som det menneskelige match er vigtigt. Både for kandidater og virksomheder. For mig er Supanas analyse en bekræftelse af, at vores idegrundlag er rigtigt.

Der er mange andre parametre-og samlet havner vi på plads nr. 12, men på de målinger, som afspejler vores holdninger og arbejdsmetoder, ligger vi helt i top. Efter knapt et år på markedet, hvor mange spillere har opereret i flere årtier er det yderst tillfredstillende, samtidig med at placeringen holder sulten ved lige. Der er stadig 11 pladser op til den absolutte top.

(Vil du se den samlede analyse, findes den på www.supana.dk)