I ledelseslitteraturen ser vi tit, at eksperter opererer med de forskellige generationerne behov og krav til deres arbejdsplads. For tiden taler man om 4 generationer: 68’erne som de ældste,  derefter den yngre generation X, så generation Y og endelig generation Z.

Fokus ligger som altid på ”de unge”. På generation Y, der er født mellem 1981 og 1995, og den endnu yngre generation Z, født mellem 1996 og frem til nu. De ældste af Z’erne er 20 år nu, de er stadig under uddannelse, mens de yngstes tanker drejer sig mest om mors bryst, god søvn og ren ble.

Så de unge lige nu er generation Y.  Om dem siges det bl.a. at…

…de har stort behov for at forstå meningen med arbejdet og at få anerkendelse for forskel, de hver gør.

…de vil se en karrierevej og en chance for at rykke frem. Hurtig opdatering af den faglige profil tæller for unge stræbere.

…de har stor tiltro til at fremtidige arbejdsgivere vil tilgodese deres behov, og de stiller store krav til såvel sig selv som andre.

Sat på spidsen er de yngre generationer kendetegnet ved, at de først og fremmest er optaget af personlig udvikling, faglige udfordringer, stor fleksibilitet og godt socialt miljø. Mens 68’erne og generation X sætter professionel status  og velstand højest.

Er det så iagttagelser, der kræver den store krystalkugle – eller kan man nøjes med at se bagud? Bakspejlet hjælper dig til at se tilbage til det år og de begivenheder, der gav 68’erne deres navn: Studenteroprør, universitetsbesættelser, autoritetstvivl, regelbrud, krav om medbestemmelse og at blive set og anerkendt. De var datidens generation Y.

Måske er du alligevel for ung til at have været der i 68. Men uanset din nuværende alder, er der så noget som helst i Y’ernes krav og håb, som du ikke også havde, da du var i den alder?

Kan alle disse artikler og tanker om ”de unges” forventninger og krav så overhovedet bruges til noget? Åh jo. Når vi ikke er helt så unge længere, glemmer vi let vores drømme fra den gang. Vi har fået nye i mellemtiden. Så jo, alle spådommene om næste generation kan bruges. Det kan få os til at huske. Og når vi husker, forstår vi også, at ønskerne måske er meget naturlige. Det var jo bare det, datidens unge selv ville.